+ 45 20 96 25 09 i@digitaltribes.dk

Fremtidsfuldmagter

Digital Tribes bistår karva.dk med digital markedsføring for Fremtidsfuldmagter.
Læs mere om hvordan en fremtidsfuldmagt kan sikre dig og give dig sikkerhed for egne valg i fremtiden.

Hvad gør du, hvis du en dag ikke længere kan tage vare på dig selv, din familie og fremtiden? Hvis du bliver syg, svækket eller på anden vis ikke er i kontrol over dine økonomiske og personlige forhold?

Det kan ske, og derfor er fremtidsfuldmagter med til at sikre dig og din familie. Du skal ikke gå med bekymringer og frygt for fremtiden, hvis uheldet skulle være ude. Få en fremtidsfuldmagt og skab sikkerhed for din fremtid.

 

Hos karva.dk er de specialiserede i at udarbejde fremtidsfuldmagter, så du aldrig skal stå i en situation, hvor dine nærmeste skal tage ubehagelige beslutninger om dig og dine økonomiske og personlige forhold, hvis du ikke selv er i stand til det.

Det er karva.dk’s holdning, at det skal være muligt for alle at oprette juridiske dokumenter uden at skulle betale en formue for en advokat. Det betyder ikke, at de går ned på kvaliteten, for alle juridiske dokumenter såsom fremtidsfuldmagter skal være skræddersyet til dig og dine behov, og kvaliteten skal være i top.

 

Men hvad er en fremtidsfuldmagt?

En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, som du selv laver, og som træder i kraft, i tilfælde af at du skulle blive syg, svækket eller på anden vis ikke være i stand til at tage vare på dine økonomiske og personlige forhold.

Du kan give en fremtidsfuldmagt til én eller flere personer, som du stoler på, og som du selv vælger. Hvis fremtidsfuldmagten bliver sat i kraft, bliver de pågældende personer fremtidsfuldmægtige og kan repræsentere dig og handle på dine vegne. Du er selv fuldmagtsgiver.

Selvom du opretter fremtidsfuldmagten i dag, vil den først kunne træde i kraft, hvis du en dag bliver syg, mentalt svækket eller andet.

En fremtidsfuldmagt er et privat og selvvalgt alternativ til værgemål.

 

Hvorfor fremtidsfuldmagt?

Hvis uheldet skulle være ude, er det dine nærmeste, der skal stå med svære beslutninger om dine personlige og økonomiske anliggender, hvis du ikke har en fremtidsfuldmagt. Netop af hensyn til familien og for at sikre sig selv er der mange, der vælger at få lavet en fremtidsfuldmagt.

For at sikre hele familien kan du få et uforpligtende tilbud på fremtidsfuldmagt til børn, fremtidsfuldmagt til ældre og fremtidsfuldmagt til andre

Du laver fremtidsfuldmagten, når du stadig er rask og ved dine fulde fem, så du sikrer dig, at alt er, som det skal være.

  • Du sikrer dig selv og dine nærmeste
  • Du bliver ikke umyndiggjort
  • Du får tryghed for fremtiden
  • Du bestemmer selv, hvem der skal varetage dine interesser med en fuldmagt, der gælder i fremtiden
  • Med en fremtidsfuldmagt undgår du at blive umyndiggjort, hvis du senere hen ikke kan varetage dine egne interesser
  • Fremtidsfuldmagten udarbejdes og underskrives, mens du fortsat er frisk, og træder først i kraft, hvis du mister evnen til at varetage dine egne interesser. På den måde sikrer du dig og din familie mod fremtidige konflikter
  • En fremtidsfuldmagt giver en eller flere personer, du har nær, mulighed for at sørge for de økonomiske og personlige forhold for dig, frem for at myndighederne tager beslutningerne.

 

Fremtidsfuldmagtens indhold

En fremtidsfuldmagt kan omfatte både økonomiske og personlige forhold. Det betyder, at fremtidsfuldmægtigen kan handle på dine vegne og repræsentere dig inden for de områder. Du bestemmer altid selv, hvilke områder fremtidsfuldmægtigen skal kunne handle inden for, så du er helt sikker på, hvad det er, der kan tages beslutninger om på dine vegne.

De fleste vælger, at en fremtidsfuldmagt både skal indeholde personlige og økonomiske forhold, men du bestemmer helt selv, hvad der skal være med i din fremtidsfuldmagt.

Økonomiske forhold i fremtidsfuldmagten omfatter bl.a. adgangen til at lave betalingsaftaler med banker, omlægge lån i fast ejendom og ansøge om offentlige ydelser mm.
Personlige forhold omfatter bl.a. adgangen til at søge om offentlig hjælp (f.eks. hjemmehjælp), komme med ønsker til pleje og omsorg af dig og bede om aktindsigt i din patientjournal mm.

Hvis du ønsker specifikt indhold af enten økonomisk eller personlig karakter, hjælper vi dig og guider dig hele vejen igennem processen. På den måde er din fremtidsfuldmagt skræddersyet til dig, så din fremtid er sikret.

Hvordan kommer fuldmagten i anvendelse?

Fremtidsfuldmagten kan først sættes i kraft, hvis du er ude af stand til at tage vare på dine personlige og økonomiske forhold – alt efter, hvordan din fremtidsfuldmagt er udarbejdet.

Fremtidsfuldmagten sættes i kraft, ved at din fuldmægtig (eller evt. dig selv) anmoder Familieretshuset (tidligere kaldet Statsforvaltningen) herom. Det er først herefter, at fremtidsfuldmagten får virkning.

Din fuldmægtig kan først bede Familieretshuset om at sætte fremtidsfuldmagten i kraft, når du er i den tilstand, som fremtidsfuldmagten er betinget af, dvs. den dag, du som følge af sygdom, svækket mental funktion, helbred el.lign. ikke længere har evnen til at varetage dine personlige og/eller økonomiske forhold.

Når din fremtidsfuldmægtig beder Familieretshuset om at sætte fremtidsfuldmagten i kraft, skal han/hun samtidig:

  • fremlægge en lægeerklæring om din tilstand for Familieretshuset
  • erklære, at han/hun har talt med dig og din ægtefælle eller samlever om indgivelsen af anmodningen
  • have underrettet dine nærmeste pårørende om indgivelsen

Herefter tager Familieretshuset stilling til, om fremtidsfuldmagten kan sættes i kraft.

Læs mere på https://karva.dk/products/fremtidsfuldmagt.